|
|
C.W. Eckersberg "Panorama af Kronborg og Helsingør"Tegning af C.W. Eckersberg: "Panorama tegnet fra Kronprindsens Bastion
paa Kronborg Vold hele Horizontcirklen rundt". 1824. Tegningen er et forstudie til et stort panoramamaleri bestilt hos Eckersberg (1783 - 1853) af kgl. mekanikus og instrumentbygger J. Marstrand, i dag bedre kendt som maleren Wilhelm Marstrands far. Man mener, at selve maleriet blev destrueret efter at have været udstillet i en periode fra 1825 i Marstrands gård i Silkegade i København. I mange år har tabet været beklaget. Med denne tegning, der pludselig dukkede op på en auktion i 1999, har man nu mulighed for at danne sig et nogenlunde indtryk af det forsvundne maleri. Udvalgets begrundelse for erhvervelsen: Tegningen er en stor sjældenhed og har grundet omstændighederne omkring det tabte originale maleri stor kulturhistorisk værdi.
Beskrevet i Kulturværdiudvalgets beretning for året 1999.Kontakt webmaster@kulturvaerdier.dk ©2003 Kulturværdiudvalget |